Status på filmtekster i biografen
INFO   
Del video på Facebook
INFO   
Del på Facebook
Sendt lørdag 10. marts 2018
I juni 2016 ændrede Det Danske Filminstitut deres støttevilkår til produktionen af nye danske film. Det betyder, at alle danske film, der nu får støtte fra Det Danske Filminstitut, SKAL levere en tekstet version af deres film til de danske biografer. Det tager cirka et til to år at lave en spillefilm, hvilket betyder, at de første film, der er produceret under de nye støttevilkår, så småt begynder at komme i biograferne nu. Det står biograferne frit for, om de vil vise de danske film med tekster eller ej. Ønsket er, at biograferne benytter sig af at vise de tekstede versioner af film, så døve, hørehandicappede og danskere, der gerne vil kunne følge bedre med i, hvad der bliver sagt, kan få muligheden for at komme i biografen. Vi er taget ud for at undersøge om de så også gør det.