Hele Tidens Tegn den 17. november 2012
Sendt lørdag 17. november 2012
Linda Kristiansen i Folketinget:
I sidste program mødte vi den danske politiker Linda Kristiansen fra Radikale Venstre. Siden hun for nogle år siden var ansat i Danske Døves Landsforbund har døves rettigheder været en mærkesag for hende. Nu har hun fået chancen for at gøre en forskel på højeste plan. Hun er nemlig blevet midlertidigt medlem af Folketinget som barselsvikar.
Movember:
Det er november og det betyder, at tusindvis af mænd gror overskæg, for at skabe opmærksomhed og samle penge ind til kampen mod prostatakræft. Initiativet hedder Movember.
Cafésnak om afgifter og skatte:
Ved de igangværende finanslovsforhandlinger lægger regeringen op til at fjerne de fedtafgifter som den tidligere regering indførte. På en café i Aalborg diskuterer tre personer hvad de mener om disse afgifter og andre skatter.
Nationalpark Vadehavet:
Vi har været i Thy og i Mols Bjerge, og i dag er vi nået til det sidste afsnit om de danske nationalparker. Vadehavet der ligger i SydvestJylland blev nationalpark i 2010, og er landets største, fladeste og vådeste nationalpark.