Hele Tidens Tegn den 30. maj 2009
Sendt lørdag 30. maj 2009
Tema om EU-parlamentsvalget den 7. juni:
Tidens Tegn besøger familien Ladekjær på Nordvestfyn, som hver dag mærker påvirkningen fra EU på godt og ondt.
De får tilskud til deres fritidslandbrug. Både til dyre- og planteavl, men det kræver til gengæld en masse papirarbejde for Henrik. Vi ta'r med Marianne Ladekjær på indkøb, hvor hun især er glad for EU's fælles regler for mærkning. Vi hører, hvad familien mener om EU og hvad der er af fordele og ulemper.
Herefter skal vi møde to EU-modstandere, Bo Hårdell og Sven Skovmand, der hver især argumenterer for, hvorfor de mener at Danmark skal ud af EU.
Tilsidst skal vi på valgkamp med to kandidater til det kommende valg, SF'eren Fathi El-Abed og Venstres Louise Feiberg. Begge håber de at blive valgt, og begge kæmper de fra morgen til sen aften for at gøre sig synlige for vælgerne. De skal begge deltage i et vælgermøde i Døveforeningen af 1866.