Sendt lørdag 11. oktober 2003
Døvebladet kommer til medlemmerne med posten. Det kan lade sig gøre, fordi DDL får portostøtte til at dække udgifterne. Hvis regeringen kunne bestemme, så skulle portostøtte afskaffes, og det er hvad finansministeren lægger op til i den nye finanslov. Vi ser på hvilke konsekvenser det kan få for Døvebladet.
For 4. gang arrangerede højskolen Castberggård et 3 dages fagligt kursus for professionelle døve og hørende. Vi bringer en reportage fra de faglige dage, hvor omkring 50 personer deltog.
Skandinavisk teaterskole søger døve til skuespillertræning. Og der er mange døve der gerne vil være med. Lederen af projektet fortæller hvad det kræver.