Video-avisen 1. september 1991
Sendt søndag 1. september 1991
DØV BESTÅR KØRELÆREREKSAMEN
Dan Olvhøj kan kalde sig Danmarks første døve kørelærer. Dan Olvhøj fortæller om uddannelsen, om vanskelighederne med at få lov til at gennemføre uddannelsen og om hvad han vil bruge den til.
BØRNELEJR FOR DØVE I PORTUGAL
Samtidig med at en ny international forældreforening, FEPEDA, blevet stiftet i Portugal i juli måned, så blev der afholdt børnelejr for døve. Danmark deltog med otte børn, og vi viser nogle amatøroptagelser fra børnelejren. Efter indslaget taler Jan Rydicher med balletdanser Morten Hansen om hans oplevelser med at arbejde med og instruere børn.
HJEMME-VIDEO
Send os dine egne hjemmevideoer. Vi samler sammen til udsendelse i efteråret.
BESTIL TOLK I GOD TID.
Nu, hvor et nyt skoleår er startet og der er kommet flere nye tolkebrugere, så er det vigtigt at huske at bestille tolk i god tid.
EF'S INDRE MARKED.
EF er på vej mod det indre marked. Grænserne mellem EF-landene fjernes mere og mere, og der er folkeafstemninger om fælles politisk union, om fælles valuta og om meget andet. John Almind fortæller om betydningen af det indre marked.
RØDHÆTTE OG ULVEN
10. A fra Kastelsvejskolen, København, opfører det kendte eventyr i en moderne udgave.