Sendt lørdag 24. februar 2018
Blandt de ca 5000 personer der bor i de danske asylcentre, er der også døve. Og dem vil Danske Døves Landsforbund, DDL, gerne hjælpe på vej. DDL har pr. 1. februar 2018 ansat Brit Holm Andersen til at stå i spidsen for projektet ’Døve asylansøgere’. Hun skal blandt andet informere de tilbageværende asylcentre om døve. Vi havde hende i studiet forleden dag til en snak om projektet.