Hele Tidens Tegn den 18. november 2017
Sendt lørdag 18. november 2017
Vælgermøde i Døveforeningen af 1866:
På tirsdag er der kommunalvalg. Vi skal vælge hvilke politikere vi vil have til at sidde i kommuner og regioner de næste fire år. I den anledning skal det meste af dagens program handle om valget og hvad vi skal stemme på og hvorfor? For et stykke tid siden var der vælgermøde i Døveforeningen af1866 i København, hvor 4 politikere var kommet for at fortælle om sig selv og svare på spørgsmål fra de fremmødte.
Sofainterview med to vælgere:
Vi vender tilbage til vælgermødet i 1866 om lidt. Nu skal vi møde to personer, der er særligt interesserede i kommunalpolitik. De kunne aldrig finde på at sidde hjemme i sofaen og lade være med at stemme på valgdagen. Vi fik dem dog til at sætte sig i vores sofa, og gav dem en række emner som de skulle diskutere.
Vælgermøde i Døveforeningen af 1866 - fortsat:
Tilbage til vælgermødet, hvor også Coilin P. B. Jeritslev og Line Lerchebo var med. I alt var ca. 25 mennesker mødt op for at blive klogere på hvor deres kryds skal sættes på tirsdag.
Benjamin Backstage i Fredericia Kommune:
I Danmark er der i alt 98 kommuner, og én af dem skal vi besøge nu i serien Benjamin Backstage. Med sine ca. 50.000 indbyggere er Fredericia Kommune landets 36. største. For os døve er byen især vigtig fordi det er ét af de områder i Danmark, hvor der er den største koncentration af døve borgere. Benjamin vil undersøge hvad der sker bag kulisserne på et rådhus op mod et kommunalvalg.
Vild med vin (3:5):
I sidste afsnit besøgte Olivia en vingård i Nordsjælland, og her fortsætter hendes rejse for at blive klogere på vin.