Hele Tidens Tegn den 11. november 2017
Sendt lørdag 11. november 2017
Kommunalvalg 2017:
Tirsdag den 21. november er der kommunalvalg. Det er her at du som borger har mulighed for at sætte dit kryds og få indflydelse på din kommune. Hvad er et kommunalvalg, hvem kan stemme og hvad betyder det for dig? Faktisk skal du sætte to X’er på valgdagen. Udover kommunalvalg, er der også regionrådsvalg, hvor der skal vælges 41 regionrådsmedlemmer til hver af landets fem regioner. Landets regioner har ansvaret for blandt andet sygehusvæsenet, psykiatrien og sygesikringen.
Når kollegaer vil lære tegnsprog:
For mange unge kan det være svært at finde en elev- eller praktikplads, men for Anne Jensen gik det anderledes. Hun fik en elevplads som anlægsgartner i Vej & Park i Sønderborg Kommune, og det er hun rigtig glad for. Vi var med Anne Jensen på arbejde for nogle uger siden på en ganske særlig dag, hvor de hørende kollegaer fik tegnsprogsundervisning. Til stor glæde for vores hovedperson.
Døvekanon – værdi #9:
Nu skal det handle om vores døvekanon, en liste hvor vi sammen med et panel finder frem til 10 værdier, der beskriver døve og vores kultur og historie. Værdi nummer 9 er døveundervisning. I år er det 110 år siden Loven om døveundervisningen i Danmark blev underskrevet af kong Christian den 9. Det skete den 17. april 1807. Loven banede vej for at Peter Atke Castberg samme år kunne grundlægge den allerførste døveskole i Danmark med 10 elever på det første hold.
Gensyn med Mosbah:
Sidste år sendte vi her i Tidens Tegn et program om Mosbah Morchan, der er flygtet fra Syrien til Danmark. Det er historien om en mands møde med et nyt land, en fremmed kultur og et anderledes sprog. Her godt og vel 2½ år senere, er Mosbah godt i gang med at integrere sig i det danske samfund. Han har fundet sig et arbejde, men kæmper stadigvæk med sproget.
Vild med vin (2:5):
Vi er nået til andet afsnit af serien ’Vild med vin’. Her er Olivia taget på en lille tur rundt i rundt i vinens verden for at blive klogere området. Denne gang besøger hun en vinmark, for at se hvordan vin bliver til.