Hele Tidens Tegn den 6. maj 2017
INFO   
Del video på Facebook
INFO   
Del på Facebook
Sendt lørdag 6. maj 2017
DDL’s landsmøde:
I weekenden den 28.-30. april afholdt DDL sit årlige landsmøde. Der skulle findes en ny landsformand og nye medlemmer til hovedbestyrelsen. Formandsvalget var afgjort på forhånd, da der kun var én kandidat. Valget til hovedbestyrelsen var mere spændende. Ud af de 13 opstillet kandidater skulle der kun findes 8 nye medlemmer samt to suppleanter. Der var med andre ord lagt op til kamp om posterne.

Døvekanon – værdi #1: Tegnsprog:
I serien om vores døvekanon, har vores panel nu set på alle de gode bud som de modtog fra jer seere. De har fundet 10 værdier, der kan være med til at beskrive det danske døvesamfund. I 10 programmer vil vi afsløre hvad det er for nogle værdier. Her får du den første.

Køreskolen 1 – Fletteregel:
Er det snyd, når andre bilister kører uden om en lang kø og så forsøger at smyge sig ind længere fremme, hvor vejen fletter ind, eller er det helt i orden ifølge reglerne? Hvis du ikke er helt sikker på svaret, kommer der her et afsnit af vores nye serie Køreskolen, som lige genopfrisker nogle af de trafikregler, som mange måske har glemt.

Smag på naturen – Brændenælder:
I smag på naturen, skal det handle om brændenælden. Selvom brændenælder kan være super irriterende, så kan de også bruges til en masse lækre ting.

FDDB fylder 30 år:
For en uge siden kunne FDDB, Foreningen Danske Døveblinde og Synshørehæmmet, fejre 30 års jubilæum. Tilbage i 1987 var der 28 medlemmer. Det tal er mangedoblet siden starten, og i dag er der omkring 450 medlemmer. Mange havde taget turen til Åbent Hus-arrangementet i forbindelse med jubilæet. Det foregik i Handicaporganisationernes Hus i Høje Tåstrup ved København, hvor FDDB holder til.