Hele Tidens Tegn den 13. juni 2015
INFO   
Del video på Facebook
INFO   
Del på Facebook
Sendt lørdag 13. juni 2015
Ugens Orientering:
Den 7. juni faldt 15-årige Simone Uth Jensen fra Sønderjylland ned i en gylletank. Hendes mor er døv og tilkaldte hjælp. I første omgang ville alarmcentralen ikke sende en ambulance, da de mente at moderen var skør.

Hvordan bliver man valgt som politiker?:
Når folketingsvalget er overstået, og alle stemmerne talt op, begynder opgaven med at finde ud af hvem der kan danne regering. Hvad kræves der for at kunne stille op til valget og hvordan kommer man ind i Folketinget?

Hvordan kommer regeringen til at se ud?:
I Folketinget skal der mindst 90 mandater til for at danne en flertalsregering. Har regeringen under de 90 mandater, kaldes det en mindretalsregering. Faktisk har langt de fleste regeringer i Danmark igennem tiden været mindretalsregeringer. Vi kan endnu ikke vide, hvem der sidder i regeringen efter valget, men vi har talt med en valgforsker om, hvilke mulige scenarier der er.

100-året for kvinders stemmeret :
Den 5. juni, da vi fejrede Grundloven, kunne vi samtidigt fejre 100-årsdagen for at kvinder i Danmark fik stemmeret. Ved Grundlovens indførelse i 1849 havde kun omkring 15 % af befolkningen stemmeret. Dengang var det demokratisk. I 1915 blev der lavet en Grundlovsændring, der gjorde det muligt for kvinder at stemme. 100-årsdagen for kvinders stemmeret er således en fejring af lige rettigheder og demokratisk deltagelse for alle.

Politisk aktive Jessica Rohde:
Nu skal vi møde en kvinde, der har valgt også gør en forskel i denne valgkamp. Jessica Rohde er døv og aktiv i Det Konservative Folkeparti i Næstved, hvor hun bor. For hende er politik ikke bare sådan noget kedeligt noget med folk, der taler og taler uden at der sker noget. Nej, hun elsker politik. Vi var med hende en dag, hvor der skulle deles valgflyers ud. Og sidst i programmet møder hun én af sine helt store forbilleder indenfor dansk politik.

Seerafstemning:
Vi har fået mange stemmer. Vi kan røbe, at de fleste gerne vil se noget om datoen for Folketingsvalget. Vi trækker lod og finder en vinder.

Ung og hva’ så? Nu må jeg stemme, men vil jeg?
I Ung og hva' så? skal det handle om de godt og vel 200.000 unge danskere der, ved dette folketingsvalg, kan stemme for første gang. De kan få stor indflydelse på valget. Eksperter mener faktisk, at de unges stemmer kan afgøre 11 ud af de 179 mandater i Folketinget. Serien 'Ung! Og hva så?’ handler denne gang om det at være førstegangsvælger.