Hele Tidens Tegn den 14. marts 2015
Sendt lørdag 14. marts 2015
Ugens Orientering:
Der er krise i rejsebranchen. På den ene kæmper de ansatte for ligeløn og bedre arbejdsvilkår og på den anden side ønsker de rejsende billige billetter.
Undersøgelse om filmtekster:
Det Danske Filminstitut er i øjeblikket i gang med en undersøgelse der måske kan betyde at alle danske film fremover vil blive vist med tekster i biograferne. Som en del af undersøgelsen inviterede Det Danske Filminstitut døve, hørehæmmede og normalt hørende en tur i biografen. Efter forestillingen skulle publikum udfylde et spørgeskema, der skal bruges til undersøgelse.
Tegnsprogsrådet:
Ved årsskiftet startede Dansk Tegnsprogsråd officielt. Og rådets medlemmer mødtes første gang midt i februar. Bo Hårdell er udpeget som det eneste døve medlem af rådet, og han ser positivt på det fremtidige arbejde.
Vores demokrati - regeringen:
Hvordan er det lige, vi sammensætter vores regering?
Videnskab og Astronomi - Månen:
På fredag får vi en delvis solformørkelse i Danmark. Når der er solformørkelse, sker der det at månen langsomt bevæger sig ind over solen. Og dermed forhindrer den solen i at nå jorden. Godt 80 % af solen vil være dækket fredag ved 11-tiden. Hvad månen ellers er for en størrelse ser vi nærmere på her.
Min diagnose - Nicholas Otto Jessen:
En diagnose får du af en læge, ofte på baggrund af længerevarende sygdom. Kim Moesby har mødt 40 årige Nicholas Otto Jessen fra Roskilde, der ærligt fortæller sin historie om et liv med en kronisk sygdom.
Huset (13:14):
Vi er nået til næstsidste afsnit af Huset. Deltagerne får en velfortjent pause fra konkurrencer og tid til at nyde sommervejret.