Hele Tidens Tegn den 6. december 2014
INFO   
Del video på Facebook
INFO   
Del på Facebook
Sendt lørdag 6. december 2014
Ugens Orientering:
I Ugens Orientering ser vi ser nærmere på et emne, der har været aktuelt i pressen i den seneste tid. Fredag den 28. november var der valg i Grønland. Partiet Siumut fik flest stemmer. Forude ligger et stort arbejde for de grønlandske politikere. Økonomien er dårlig, og tilliden til politikerne er lav efter en række skandaler.

Glad Tur-app:
En ny app til din telefon er kommet til verden. Glad Fonden har nemlig udviklet en app, der skal gøre det nemmere for mennesker med handicap at komme ud og bruge byen. Glad Fonden er en virksomhed med forskellige aktiviteter målrettet udviklingshæmmede for eksempel indenfor uddannelse, medier og design. Se med når en af vores unge medarbejdere tester den nye app.

Hvad laver du, mand?:
I serien Hvad laver du, mand? går Olivia Thyge Egeberg på opdagelse i mændenes verden. Hun vil gerne vide, hvad pokker der driver værket. Helt ekstraordinært har Olivia som den første kvinde nogensinde fået adgang til Døves Oldboysklub i København. Det går ikke helt stille af sig.

Din og min verdensarv (2:7):
Syv steder i Danmark er noget helt særligt. De er udnævnt til verdensarv af FN-organisationen UNESCO. Vi skal besøge Roskilde Domkirke, som er ét af de syv danske steder, der er med i det fine selskab.

Videnskab & Astronomi: Uranus
Denne gang skal det handle om solsystemet, når vi de næste minutter skal på en videnskabelig rejse ud i universet.

Klavs’ Blomster:
Denne gang er Klavs blevet lokket til Østjylland, hvor en mand gerne vil overraske sin ekskæreste med blomster. Hvordan det går. Det må du se på lørdag.

Huset – tredje afsnit:
For tredje gang skal vi besøge Patrizia, Andreas, Charlotte, Søren, Heidi og Steffen i Huset. Konkurrencen ER skudt i gang og vi skal se hvem der løber med dagens pointhøst.