Nyhed om retssagen fra den 26. november 2021
INFO   
Del video på Facebook
INFO   
Del på Facebook
Sendt fredag 26. november 2021
I sagen om mulig svindel med tolkemidler er den sidste af i alt fire tiltalte blevet afhørt i retten.

Retsmøderne i Retten på Frederiksberg begyndte i september. De fire er mistænkt for at have snydt sig til penge fra flere kommuner. Det er indtil videre kommet frem under afhøringerne, at de tiltaltes selskaber har beholdt en del af de penge som kommunerne har betalt for tolkning, op til 78 %. Desuden har to af de tiltalte forklaret, at der er blevet fakturerede flere gange for den samme tolkning.

Af Jakob Peitersen

Fik tolk uden at være lønnet:
Afhøringen af den sidste af de fire tiltalte mænd begyndte med at dommeren fortalte ham, at det er frivilligt at udtale sig. Den tiltalte, som vi kalder for D, sagde at han gerne ville udtale sig, og anklageren begyndte at stille spørgsmål.
Først ville anklageren vide, hvorfor D havde søgt om en tolkebevillig til frivilligt arbejde i en forening.
Ifølge skatteoplysninger, som blev vist på en storskærm i retslokalet, kunne man se, at D ikke havde fået løn i foreningen. Alligevel havde D i ansøgningen om bevillingen skrevet at han var lønnet.
Anklageren ville vide, hvorfor han havde skrevet det. Hertil svarede D, at det var fordi han forventede at blive lønnet på et senere tidspunkt, men at det ikke blev til noget, da der ikke var penge nok til løn.

Troede at det var lovligt at beholde penge fra kommunen:
Anklageren gik videre med spørgsmål, som handlede om hvordan proceduren var, når D gennem sit selskab fakturerede kommunen for tolketimer. Netop dette punkt har anklageren gang på gang stillet spørgsmål til under de tidligere afhøringer. D forklarede, at når selskabet fik penge af kommunen, så betalte han halvdelen til tolkeleverandøren og beholdt resten i selskabet. Det er den samme forklaring som to af de øvrige tiltalte har givet om praksis i deres selskaber.
”Den halvdel som selskabet beholdt, hvad gik den til?”, ville anklageren vide. D svarede, at pengene gik til drift i selskabet og løn til ham selv og en af de andre tiltalte, som var medejer af selskabet.
Nu tog den tiltaltes forsvarer ordet og spurgte D, om han troede at det var lovligt at beholde halvdelen. Hertil svarede D, at det troede han. Anklageren fortalte, at D i 2014 havde søgt om tolkebevillinger i tre forskellige selskaber. I alt blev der søgt om 50 tolketimer om ugen.

Brugte fjerntolkning når han var i udlandet:
Næste punkt drejede sig om den tiltaltes rejseaktiviteter. På storskærmen viste anklageren en liste med en lang række flyrejser som D havde benyttet sig af i 2015. Listen var lavet af politiet. D forklarede, at han ind imellem boede på en adresse i udlandet. Ifølge anklageren viste listen, at D i sidste kvartal af 2015 havde opholdt sig ca. halvdelen af tiden i udlandet. Det var på samme tidspunkt som han fakturerede for tolketimer til kommunen. D forklarede, at han arbejdede, når han ikke var i Danmark og derfor brugte fjerntolkning. Desuden fortalte han, at han udover at flyve også brugte sin bil, når han skulle frem og tilbage, og derfor havde være i Danmark oftere end politiets liste viste.

Mener at kommunen havde givet lov:
Til sidst ville anklageren vide, om D havde den opfattelse, at man kunne fakturere flere gange for den samme tolkning, hvis der var flere tolkebrugere til stede under tolkningen. Hertil svarede D, at det kunne man godt, fordi hver bruger havde hver sin bevilling. Anklageren spurgte derefter, om det skulle opfattes sådan, at man kunne være f.eks. 15 brugere om én tolk, og at alle 15 derefter kunne fakturere kommunen hver for sig. ”Ja” svarede D. Han havde haft en mailkorrespondance med kommunen og havde derefter det indtryk, at kommunen havde givet grønt lys for den metode.
I Retten på Frederiksberg går man i den kommende tid over til afhøring af vidner.
Det drejer sig blandt andre om tolke og tolkebrugere. Det er forventet, at der bliver afsagt dom i sagen engang i marts 2022.