Hele Tidens Tegn d. 10. december 2022
Sendt lørdag 10. december 2022
Tidens Tegn viser de følgende programmer:
- Inflationen (2:3)
Inflationen i Danmark er på det højeste niveau i 40 år. Prisen på el, gas og fødevarer er steget meget, og vores løn stiger ikke i samme tempo, så alt er dyrere for os.
I lørdagens Tidens Tegn handler det om de varme priser.
- Patrizia i Huset No7
Tidens Tegn har mødt Patrizia Stabel, som længe havde kæmpet for at få et job.
Omsider lykkedes det for hende, og hun er nu ansat i Huset No7 i Herning.
Vi tog forbi for at møde Patrizia og høre om hendes job – som hun elsker.
- Gå på museum -på tegnsprog
At gå på museum er ikke altid interessant for døve. Ofte bliver der brugt lyd, hvor hørende for eksempel kan gå rundt med hovedtelefoner på og høre forklaringer og historier.
Nu har fire danske museer i samarbejde med Danske Døves Landsforbund lavet tegnsprogsvideoer, der kan ses, mens man går rundt på udstillingerne.
Tidens Tegn tog på Vikingeskibsmuseet i Roskilde sammen med Mette Overgaard og hendes søn, Albert, for at få en fornemmelse af, hvilken oplevelse disse tegnsprogsvideoerne giver.