Hele Tidens Tegn d. 26. februar 2022
INFO   
Del video på Facebook
INFO   
Del på Facebook
Sendt lørdag 26. februar 2022
DDL undersøger ældres ønsker til plejehjem

Danske Døves Landsforbund, DDL, er i gang med en landsdækkende undersøgelse og besøger lige nu seniorklubber rundt om i landet.

Et spørgsmål som DDL stiller seniorer lyder: "Hvad betyder mest for dig, hvis du en dag skal på plejehjem – at der er et tegnsprogsmiljø eller at du er tæt på familien?"

Tidens Tegn tog på besøg hos Brohusklubben i København, for at få en fornemmelse af de ældres ønsker.

2022 km i 2022

I slutningen af januar måned kunne Dansk Døve-Idrætsforbund præsentere Lars Ulriksen som ny leder for maratonlandsholdet.

Det er ikke hvem som helst DDI har hentet ind til opgaven.
Lars har tidligere spillet på håndboldlandsholdet og er en meget aktiv motionist, der både løber og kører mountainbike.

Ved siden af arbejdet med DDI og maratonlandsholdet, så har Lars givet sig selv en ekstra udfordring, nemlig at løbe hele 2022 km på 1 år.
Vi besøgte ham hjemme i Jylland, for at høre mere om det hele.