Sendt lørdag 22. april 2017
Døvekanon – Diskussion om værdierne
På lørdag kan du se et afsnit i vores helt nye serie, hvor vi forsøger at lave en ”Døvekanon”, altså en liste over værdier, som beskriver det døve samfund - din og min identitet. Der er kommet 28 rigtig gode bud fra seere, men de skal nu indskrænkes til 10. Derfor har vi tilkaldt vores ekspertpanel, som i dette indslag vil diskutere, hvilke værdier DE synes er vigtige nok til at komme på Døvekanon-listen. Det bliver spændende at se, hvilke 10 værdier ekspertpanelet har valgt ud til Døvekanonen. Indtil videre er det hemmeligt - men i løbet af det næste stykke tid, vil vi afsløre en værdi ad gangen i hvert sit indslag.