Sendt lørdag 11. februar 2017
Sprogtegn må ikke få tolkeopgaver fra Den Nationale Tolkemyndighed lige nu. Sådan lyder beskeden fra Klagenævnet for Udbud. Årsagen er, at efter at Tolkecenter Danmark gik konkurs i sommer, så gav DNTM den plads på listen over leverandører, som Tolkecenter Danmark havde, til det nyoprettede Sprogtegn. I stedet for til nogle af de andre firmaer, som havde budt ind under udbuddet. Det fik CFD til at klage til Klagenævnet for Udbud. Og mens klagenævnet behandler klagen, så må DNTM ikke bruge Sprogtegn. For nogle dage siden havde vi Sussi Kongshøj, som er chef for Tolkebooking hos CFD, i studiet, hvor vi interviewede hende om klagen. Tidens Tegn ville gerne have haft flere mennesker i studiet sammen med Sussi Kongshøj. For det første ville vi gerne have interviewet Den Nationale Tolkemyndighed. Men de vil ikke interviewes om sagen. De siger, at DNTM har sendt deres kommentarer til Klagenævnet for udbud. Vi ville også gerne have haft SprogTegn i studiet for at høre, hvad de synes om, at der er blevet klaget over deres firma plads på leverandørlisten. Men SprogTegn har heller ikke haft lyst til at deltage i et interview. Hun siger, at hun har tillid til, at DNTM har handlet efter loven.