Sendt lørdag 29. oktober 2016
På mandag den 31. oktober er det Halloween. Tidspunktet, hvor vi laver uhyggelige græskarhoveder med lys i og klæder os ud som spøgelser, skeletter og noget andet skræmmende. Til Halloween skruer vi op for uhyggen. Måske husker du sidste år, hvor vi var til gys på Valdemar Slot. Her fik vores vært et kæmpechok. Igen i år er vi taget på Valdemar Slot til deres Halloween-arrangement. Denne gang for at se hvad der egentligt sker bag kulisserne til Horrornights. Jens Luckenbach fik en særlig opgave, hvor han skulle finde sit indre monster frem.