Sendt lørdag 8. oktober 2016
Absalon ungdomsklub i København har i dag jubilæum, for det var den 8. oktober 1956 - altså for præcis 60 år siden - at klubben blev stiftet. I den forbindelse er der kæmpe fest i aften i København. Når man siger Absalon, så vækker det sikkert særlige minder hos mange danske døve. Vi besøgte Absalon for nogle fredage siden på en helt almindelig klubaften, for at se hvad de unge laver mens de er i klubben. I forbindelse med jubilæet skal vi også på en lille tidsrejse i Absalon ungdomsklub. Vi har nemlig fået besøg i vores studie af tidligere leder for Absalon, nemlig Jørgen Jørgensen.