Sendt lørdag 8. oktober 2016
For to uger siden blev der afholdt en workshop i København, der blandt andet skulle hjælpe til med at synliggøre døve kunstnere. Og vi var selvfølgelig med. Arrangørerne, Aldo og Tine, håber at de kan afholde 6-7 workshops om året indenfor kunstneriske fag så som foto, film, maling, tegning og kunsthåndværk. Ambitionen er at fortsætte med at invitere internationale kunstnere og iværksættere til Danmark for at udveksle erfaringer og danne nye netværk.