Sendt lørdag 3. september 2016
Onsdag den 24. august, tidligt om morgenen, ramte et kraftigt jordskælv Italien. Jordskælvet ramte det centrale Italien og var så voldsomt, at flere små bjergbyer blev jævnet med jorden. Mere end 250 personer har mistet livet. Så vidt vides er der ingen danskere blandt ofrene. Italien ligger i et område, hvor der ofte sker jordskælv – en såkaldt ’jordskælvszone’. Sidste gang Italien var ramt af et stort jordskælv var i 2009. Her mistede 309 personer livet. Jordskælv er ikke noget, der sker sjældent. Det sker faktisk hver dag, at der er jordskælv et eller andet sted på Jorden. Heldigvis er lang de fleste jordskælv dog så svage, at ingen kommer til skade. Vi bringer et indslag i vores lille videnskabsserie, som handler om fænomenet jordskælv.