Sendt lørdag 18. april 2015
Vi skal se lidt nærmere på vores eget solsystem, og denne gang skal det handle om den planet, som ligger nummer 3 fra Solen. Det er en meget velkendt planet. Nemlig vores egen planet, Jorden. På onsdag den 22. april er det Jordens Dag, hvor der rundt omkring i verden bliver afholdt forskellige events for at skabe bevidsthed om, hvordan det står til med jordens miljø og naturressourcer. Jordens Dag blev stiftet i 1970 af en amerikansk senator, og var med til at starte den globale miljøbevægelse verden over.