Hele Tidens Tegn den 31. august 2013
INFO   
Del video på Facebook
INFO   
Del på Facebook
Sendt lørdag 31. august 2013
Nej til tegnsprogstolk i Cirkusrevyen (1:2):
I begyndelsen af august blev Cirkusrevyen i Klampenborg omtalt i flere af landets medier. Sagen var den, at en hørehæmmet kvinde ikke kunne få sin tegnsprogstolk med i teater. Kvinden ønskede at have tolken stående ved scenen, så hun kunne følge med i forestillingen. Hun fik dog at vide, at der desværre ikke var plads til tolken, men at hun var velkommen uden tolk. På Facebook og Twitter kunne man efterfølgende læse hundredvis af kommentarer, hvor man undrede sig over at den ellers så populære Cirkusrevyen ikke havde været i stand til at hjælpe den hørehæmmede kvinde.

Nej til tegnsprogstolk i Cirkusrevyen (2:2):
Efter denne episode har DDL haft møde med Cirkusrevyen, og Landsformand Janne Boye Niemelä håber at dialogen vil føre til en løsning. Andre steder er man dog allerede langt fremme. Vi skal nu møde to direktører, fra henholdsvis Folketeateret og fra Det Kongelige Teater samt en tegnsprogstolk med erfaring fra over 30 tegnsprogstolkninger af teaterstykker. Fælles for dem alle er, at de kun har positive oplevelser med tolkning af teaterstykker.

Tossede talemåder:
Har du nogensinde oplevet at din tolk kæmper med at oversætte en eller anden talemåde. Eller er du selv stødt på et mærkeligt dansk udtryk som du ikke ved eller kan huske hvad betyder? Så er du ikke den eneste. Mange af os – og det gælder både døve og hørende – kan have det lidt svært med nogle af de gamle talemåder. Vi tog et kamera på skulderen og gik på gaden på jagt efter nogle gode og sjove forklaringer.

We love tegnsprog:
Det er en lille ting, der sendes efter hver ”Tossede Talemåder” for at få sat streg under, at vi ikke blot interesserer os for dansk.

Kaos i Køkkenet – lasagne:
Endnu engang kaster vi Kim og Klavs ud i en ny udfordring i køkkenet. Denne gang skal de tilberede retten uden at bruge en opskrift. Mon ikke der opstår lidt kaos?