Hele Tidens Tegn den 9. februar 2013
Sendt lørdag 9. februar 2013
Ny undersøgelse om døves levevilkår:
Den nationale forskningsenhed for velfærd, SFI, er ved at lave en ny undersøgelse, der ser på døves levevilkår i det danske samfund. Undersøgelsen løber over det næste års tid og koster ca. 3 millioner kroner. Hos Danske Døves Landsforbund, DDL, er der store forventninger til resultatet.
Døvekultur
Kan man som døv overhovedet få udbytte af nogle af de mange kulturtilbud der findes i Danmark. Det har Maja Gry Toft sat sig for at undersøge ved at træde ind i ballettens verden. Vi skal se fortolkningen af Tornerose, det klassiske eventyr af Brødrene Grimm.
Cafésnak om prostitution:
Siden 1999 har det været lovligt at være prositueret Danmark, og er man over 18 år er det lovligt at være kunde hos en prostitueret . Men prostitutionsmiljøet går ofte hånd i hånd med kriminalitet. Det kan være menneskehandel, hårde stoffer og rufferi. Bør prostitution være lovligt eller ej? Følg med i diskussionen.
Kampen for livet:
I mange år har livet været op ad bakke for Carina Andersen. I dag ser hendes liv helt anderledes lyst ud. Se hvordan en stor indsats har bragt Carina videre til et liv hun har lyst til at leve.
Håndtegn - fuckfingeren :
Alle mennesker bruger deres krop og deres hænder til at kommunikere med. Verden er fuld af håndtegn, som alle bruger og som alle forstår. Men hvornår og hvordan er de egentlig opstået?