Hele Tidens Tegn den 9. juni 2012
Sendt lørdag 9. juni 2012
Sue Archbold:
Sidste år skrev engelske Sue Archbold phd-afhandlingen ”Deaf Education: Changed by Cochlear Implantation?” Den er nu oversat til dansk med titlen ”Undervisning af børn med høretab efter Cochlearimplantering”. Sue har i den forbindelse holdt et oplæg på Center for Høretab i Fredericia, hvor vi mødte hende.
Kræft:
Lone Abild Gerhardt fra Odense, har haft underlivskræft. Undervejs i strålebehandlingen, fik hun opfyldt et af sine helt store ønsker - at få sig en hest. Det havde en vigtig, terapeutisk virkning på hende, og fjernede fokus fra den alvorlige sygdom.
Samtalegruppe for døve kræftramte:
Et lille år inde i sin sygdomsperiode, fik Lone Abild Gerhardt kontakt til foreningen ”Kvinder Med Underlivskræft”. Det var vigtigt for hende at være del af en gruppe mennesker med samme problem som hende selv. Mette Washuus, der selv har haft kræft tæt inde på livet, har nu sammen med Lone startet en samtalegruppe for døve kræftramte.
Tosprogsprojektet:
Sidste afsnit i serien, hvor kendte danskere fortæller om hvordan det er at være tosproget. Denne gang er emnet yndlingsudtryk.
Styrkeprøven 2:
Gruppen de på fem cykelentusiaster har tilmeldt sig Grejsdalsløbet i Vejle, så vi tjekker deres form. Udover at formen skal være i orden, så er langt den vigtigste del i cykling, hvis man vil opnå gode resultater, at udstyret SKAL være i orden.