Hele Tidens Tegn den 23. oktober 2010
Sendt lørdag 23. oktober 2010
Heidis fobi for slanger:
Mange mennesker lider af en eller anden form angst eller fobi, der opstår i bestemte situationer. Én af dem er Heidi Nissen, der har fobi over for slanger. Hun vil gerne af med det problem, og derfor har hun sagt ja til at komme i behandling for sin angst for slanger . Behandlingen foregår ved at man bliver udsat for dét, der udløser angsten . Selvom det lyder enkelt, kan det være en meget svær proces. Også for Heidi.
TRO - Brødremenigheden:
Jan Tausen Zachariassen og hans kone, Anne, tilhører Brødremenigheden, der er en kristelig bevægelse med rødder tilbage i 1700-tallets Europa. Jan følte sig tidligt kaldet til at tilslutte sig denne trosretning og underviser nu i menigheden i Glostrup.
Rejseindtryk fra Mongoliet:
Jan og Anne Tausen Zachariassen bruger en del af deres tid på at samle penge ind til trosfæller i andre lande. I sommer var parret i Mongoliet, i hovedstaden Ulan Bator, hvor de besøgte nogle af landets kristne og også den kirke, der er blevet indkøbt for de indsamlede midler. Vi havde givet Jan og Anne et videokamera med på rejsen, og forleden havde jeg parret i studiet, hvor de viste nogle af deres optagelser fra det fremmedartede land. Og kirken? Ja, den er indrettet i en af de traditionelle mongolske telte.