Hele Tidens Tegn den 5. juni 2010
Sendt lørdag 5. juni 2010
Døve på internettet:
En ny undersøgelse kortlægger danskeres brug af nettet. Den viser, at vi surfer løs, læser nyheder, socialiserer med vennerne og tjekker mails som aldrig før. Hvad med os døve. Hvordan bruger vi internettet?
Deaf Beat-fest på Vesterbro:
En god fest for døve og hørende, der ikke kan tegnsprog. Det lyder som svær opgave, men en gruppe studerende, der læser til performance designere på RUC, fik til opgave at arrangere sådan en fest. Rammen var sat på Vesterbro, og nu skal vi se om festen blev en succes for både døve og hørende.
Kitesurfing:
Kitesurfing er den nye form for windsurfing, der samler stadig flere folk. Vi tog med en lille gruppe på Amager, for at prøve det for første gang.
Sproghjørnet:
Maja Toft ser nærmere på tegnet ’uge’, og vi skal en tur på cafe med de unge. Som noget nyt i Sproghjørnet skal vi møde Anne Skov Hårdell og Eva Abildgaard, der begge underviser tolkestuderende. De diskuterer hvor mange tegn der findes for ’vand’.
Divas Søde Tand:
Denne gang vil Klavs Gerdes lave den mest lækre chokoladekage i verden.