Hele Tidens Tegn den 27. november 2010
Sendt lørdag 27. november 2010
Globen Ungdom truet af lukning:
Sparekniven rammer hårdt rundt omkring i regionerne. Globen Ungdom i Århus, den ene af Danmarks kun to ungdomsklubber for døve , er lukningstruet. I starten af november holdt stedet oktoberfest, og vi besøgte dem. Der var lagt op til gravøl, men under forberedelserne til den store fest modtog bestyrelsen en glædelig nyhed.
Klaras første tid på gymnasiet:
Nu skal vi møde Klara Danø. Efter at have gået på Nyborgskolen i et trygt tegnsprogsmiljø , skulle hun efter sommerferien starte på Gladsaxe Gymnasium. Hun var lidt spændt, da dette gymnasium ikke stod på hendes ønskeliste. Hendes døve veninder går på andre gymnasier og flere af dem sammen. Uden dem og i det hele taget kammerater, der kan tegnsprog, så var det ikke forventningens glæde, der prægede hendes første skoledag. Vi har fulgt Klara gennem et par måneder, og skal nu se hvordan det kan gå, når man er døv, ung og alene på et gymnasium.
Venner:
Nu skal vi igen hilse på 2 venner. Dzevad Kurtovic flygtede fra Bosnien til Danmark i 1993. Der skulle kun gå 1 år før han fandt sin bedste ven, Ib Steen Hansen, i Døveforeningen af 1866.
DIVA - Skagenskage:
I dag er der Skagenskage på programmet, og for Diva’en er der varme følelser og søde minder forbundet med netop den kage.