Hele Tidens Tegn den 14. oktober 2017
Sendt lørdag 14. oktober 2017
Ramt af stress (2:2):
Igen skal det handle om stress. Vi skal have afsluttet historien om Bjarne Toft og Elisa Klejs Madsen, der begge gik ned med stress. Sidste lørdag fortalte de to her i Tidens Tegn om, hvordan de fik stress og hvordan det påvirkede dem. I indslaget skal vi se, hvad de gjorde for at slippe af med stress og hvordan de har det i dag.
Døvekanon – værdi #7:
I vores serie Døvekanon, hvor vi forsøger at lave en liste med 10 værdier der beskriver døve og døvekultur er, vi nu klar til at afsløre værdi nummer 7 - nemlig tilgængelighed. Se med hvorfor denne værdi er blevet valgt.
Der mangler psykoterapi på tegnsprog:
Ifølge en rapport fra 2016 lavet af DDL findes der kun to-tre steder i Danmark, der tilbyder psykoterapi på tegnsprog, altså samtalebehandling. Det betyder, at døve ofte må rejse langt, hvis de vil have terapi på deres modersmål. Én af dem, der har måttet køre meget langt, er Filip Bergmann Verhelst som vi skal møde i programmet.
Døves Kulturdag 2017:
For tre uger siden blev der afholdt Døves Kulturdag i Århus. Der var boder, udstillinger og workshops. Og som altid var det en dag fyldt med glæde, smil og sammenhold blandt de fremmødte. Her kommer en kort reportage fra dagen.