Hele Tidens Tegn den 7. oktober 2017
Sendt lørdag 7. oktober 2017
Ramt af stress (1:2)
I to programmer ser vi på hvordan man finder ud af om man har stress og ikke mindst hvad kan man gøre ved det. Vi skal møde to mennesker, Bjarne Toft Loholt og Elisa Klejs Madsen, der begge har haft stress tæt inde på livet. De fortæller deres personlige beretninger om hvordan de har kæmpet for at komme af med stress, hvordan de har det i dag, og hvad de gør for at undgå at blive ramt igen.
Hvad er jetlag?:
Efterårsferien nærmer sig, og for mange danskere er det en perfekt mulighed for at tage på en rejse. Hvis det indebærer at du skal flyve langt over flere tidszoner, så risikerer du at få jetlag. Det kan du faktisk gøre noget ved, så du mindsker jetlag.
Bruno Madsen takker af hos CFD:
Efter 37 år på CFD, har Bruno Madsen valgt at gå på pension efter næsten 17 år som chef på stedet. CFD er landets største servicetilbud indenfor sociale tilbud, rådgivning, tolkning og undervisning til døve samt folk med høretab og andre funktionsnedsættelser. Vi fulgte Bruno Madsen i dagene op til afskedsreceptionen. Vi var blandt andet med til et møde, hvor han og nogle kollegaer på CFD lægger en strategiplan. CFD har altid været en non-profikt virksomhed og hørt under Gladsaxe Kommune, men fra og med 1. januar 2018 overgår den til at være en privat virksomhed.