Hele Tidens Tegn den 4. marts 2017
INFO   
Del video på Facebook
INFO   
Del på Facebook
Sendt lørdag 4. marts 2017
Forbud mod diskrimination af handicappede:
Når du som døv oplever du bliver diskrimineret, så får du måske snart mulighed for at klage. Lige nu er politikerne på Christiansborg i gang med at udarbejde et forslag, der forbyder diskrimination af handicappede. Lovforslaget kommer tidligst til afstemning i Folketinget til oktober i år, men arbejdet med at finde ud af hvad der skal stå i det er godt i gang.

Kandidaten Lars Knudsen:
Danske Døves Landsforbund skal have ny formand. Og den formand skal vælges på DDLs landsmøde i slutningen af april. Lige nu er der kun én kandidat, nemlig 36-årige Lars Knudsen fra København. Han har tidligere været ansat hos DDL, men nu vil han altså gerne være formand. Vi har spurgt ham hvorfor.

Foreninger – Midtjyske Døveforening:
I fire programmer sætter vi fokus på de danske døveforeninger, der oplever trange tider. Medlemstallet svigter og de har svært ved at skaffe frivillige til gøre foreningsarbejdet. Vi lægger ud i Herning, hvor Midtjysk Døveforening ligger. Foreningen blev stiftet den 26. november 1929. Den store udfodring for den gamle forening er at få fat i ungdommen, der kan være med til at føre traditionerne videre.

Tips & Tricks 3:
Vi fortsætter med et afsnit af Tips & Tricks. Se med her hvad handyman Jacob har på hjertet denne gang.

Bjørn fra Lolland:
For 26 år siden valgte Bjørn Franck at flytte væk fra storbyen København til Lolland, hvor han bosatte sig ude på landet. Væk fra ALT og ALLE. Her får vi hans egen forklaring på hvorfor han valgte at rykke teltpælene op.