Hele Tidens Tegn den 31. oktober 2015
Sendt lørdag 31. oktober 2015
Ugens Orientering:
Den 22. oktober lavede regeringen en ny aftale om dagpengesystemet. Det sker på baggrund af mange diskussioner og uenigheder omkring den eksisterende dagpengereform. Der er mange ændringer i det nye dagpengesystem. Se her hvad det betyder for dig.
Simone faldt ned i en gylletank:
Kan du huske historien om den 15-årige pige som faldt i en Gylletank? Det lavede vi et indslag om først på sommeren. Moderen, der er stærkt hørehæmmet men kan tale i telefon, ringede 112, men ambulancen kom ikke i første omgang. Hun klagede efterfølgende, og nu er der kommet en afgørelse i sagen.
Spot – tip os dine historier:
Send en historie ind til os, fordi vi vil gerne høre din historie.
Motionsdag på CFD:
Fredag den 9. oktober var der motionsdag hos CFD i Søborg. Det var startskuddet på et stort motionsprojekt. Både beboere og ansatte kunne deltage, og her kan du se hvordan dagen forløb. Som udgangspunkt er motionsprojektet for CFD-borgere med bopæl i Søborg. Men det er planen, at tilbuddet også skal komme til CFDs afdelinger i Nærum og Nyborg.
Kostråd:
Motion kan ikke alene give dig en sund livsstil og sund krop. Hvad der derimod kan nedsætte risikoen for sygdomme er de officielle kostråd. Sundhedsstyrelsen anbefaler også, at man ikke ryger og drikker minimalt. Desuden øger stress risikoen for sygdom.
Stem og Bestem:
Vi skal til det igen. Vi ska’ ha’ trukket en vinder i vores seerafstemning der kører på nettet, og vi skal have fundet den heldige vinder af en Tidens Tegn-kop. Vi skal se et klip af Rødtop fortæller små sjove historier.
Gys på Valdemar Slot:
Vi kender Halloween som dagen, hvor vi laver græskarhoveder med lys og dagen hvor mange børn klæder sig ud som spøgelser, skeletter eller andet skræmmende. I forbindelse med Halloween er der hvert år Horror Nights på Valdemar Slot på Tåsinge ved Svendborg. Her er der ifølge arrangørerne garanti for et godt gys. Vi sendte Caroline Seiler afsted for at undersøge om det er sandt.