Den tredje af i alt fire tiltalte er nu blevet afhørt i sagen om svindel med tolkemidler.

Den tredje tiltalte forklarede under retsmødet, at når hans selskab modtog penge fra kommunen til tolkning gik kun en del af pengene videre til tolkeleverandøren. Selskabet havde lavet en aftale om rabat med tolkeleverandøren, hvilket var samme forklaring som de to andre tiltalte var kommet med da de blev afhørt tidligere. Rabataftalerne med tolkeleverandøren sikrede dermed indtægt i de tiltaltes selskaber.

Af Jakob Peitersen

Sagen fylder 12.000 sider:
Under afhøringerne i de sidste par uger har anklageren stillet en lang række spørgsmål til de tiltalte. Især spørgsmål til bilag som f.eks. tolkeskemaer, mailkorrespondance og løndokumentation. I alt fylder sagen 12.000 sider. De tiltalte har hver deres forsvarer med, der ligesom anklageren, har stillet spørgsmål til de tiltalte. To dommere og tre lægdommere er også til stede i retten, foruden to tegnsprogstolke.

Var ulønnet, men oplyste noget andet til kommunen:
Vi har tidligere fortalt om afhøringerne af de to tiltalte som vi kalder for A og B.
Under afhøringen af den tredje tiltalte, C, forklarede han, at han havde stiftet en forening, der skulle arbejde for at ligestille døve i samfundet. I forbindelse med foreningen havde C fået en tolkebevilling. Anklageren fortalte, at det kræver man er lønnet, hvis man skal have en tolkebevilling. Anklageren spurgte om C var lønnet i foreningen. ”Det kræver ikke at jeg er lønnet” sagde den tiltalte, der forklarede at det drejede sig om frivilligt arbejde. Nu viste anklageren et bilag som C havde udfyldt i forbindelse med ansøgning om bevilling. Her var der sat kryds i rubrikken ”ordinær ansættelse” Anklageren spurgte C hvad det betød, hvilket C ikke kunne svare på. ”Forsøgte du at snyde kommunen?” fortsatte anklageren, hvortil C svarede ”nej”.

78% af indtægten kom fra tolkeindtægter:
Anklageren gik videre med spørgsmål der handlede om et selskab som C havde haft sammen med en af de andre tiltalte. Ligesom ved tidligere afhøringer var anklageren nysgerrig efter at vide, hvordan kommunens penge til tolkning blev brugt. C forklarede at selskabet kun betalte en del af pengene fra kommunen til tolkeleverandøren, resten beholdt selskabet. Selskabet havde lavet en rabataftale med tolkeleverandøren. Det er samme forklaring som A og B tidligere har fortalt var praksis i deres selskaber. Anklageren viste en beregning han selv havde lavet. Her kunne man se, at penge fra tolkeindtægter i 2014 udgjorde ca. 78% af den samlede indtægt i selskabet.

Bonus fordi det gik godt:
Anklageren viste herefter et bilag, hvor man kunne se, at den tiltalte i 2014 havde fået 358.000 kr. i løn fra selskabet. Man kunne desuden se, at lønnen steg i de følgende år: I 2015 var lønnen 627.000, og i 2016 fik han 914.000. kr.
”Var tolkeindtægterne med til at betale din løn?” spurgte anklageren. ”Ja, det tror jeg” svarede C. Anklageren ville vide hvordan det kunne være at lønnen steg så meget fra år til år. Den tiltalte forklarede, at det var gået så godt i selskabet, at han havde fået en lønstigning og en bonus.

Tolk blev betalt to gange:
Til sidst ville anklageren vide om det kunne passe at C og en anden tolkebruger begge havde faktureret kommunen for en tolk, der havde tolket for dem begge på samme tid.
”Ja det kan godt passe. Tolken er jo til rådighed for os begge to” var svaret fra den tiltalte.
Afhøringen af C var hermed slut.

De fire mænd er tiltalt efter straffeloven og kan risikere op til 8 års fængsel.
Alle fire nægter sig skyldige.