Hele Tidens Tegn den 16. februar 2019
Sendt lørdag 16. februar 2019
Når livet knækker: Bageren som blev allergisk:
En bager skal kunne tåle mel. Det ved Søren Rasmussen fra København kun alt for godt. Han var i gang med en karriere som bager, men allergi over for mel satte en stopper for den levevej. Vi skal i gang med en ny serie ”Når livet knækker”, hvor vi møder døve, hvis fremtid pludselig ikke bliver som de forventede når det man kender pludselig bliver vendt på hovedet. Den første vi, skal besøge, er Søren Rasmussen, som er i gang med at finde en ny vej i livet.
Studieinterview med Michael Olesen:
Det kan være rigtig vanskeligt at skifte job eller uddannelse, og Søren Rasmussen fra indslaget 'Når livet knækker' er ikke den eneste, der har stået med den udfordring. Der findes mange andre i samme situation. Derfor har vi inviteret Michael Olsen i studiet. Han er job- og udviklingskonsulent på Castberggårds Jobcenter. Her fortæller han om døves job- og uddannelsesmuligheder, og udfordringerne med at skifte til et nyt arbejdsområde.
Postkort fra Søren Skouby i Grækenland:
For nogle uger siden fik vi et postkort fra Hyemi fra Sydkorea. Nu har vi fået et postkort mere. Denne gang fra Søren Skouby i Grækenland. For to år siden flyttede Søren og konen fra Danmark og sydpå til Grækenland. Hvorfor han gjorde det får vi svaret på her.
Livets store spørgsmål: Tror du på skæbnen?:
I andet afsnit af serien 'Livets store spørgsmål' ser vi nærmere på begrebet skæbne. Ligemeget om man tror på den eller ej, så sker der af og til ting i livet som man ikke lige forstår eller bare er et mærkeligt sammentræf.