Hele Tidens Tegn den 7. april 2018
Sendt lørdag 7. april 2018
Skal 1866 lukke?:
Døveforeningen af 1866 i København er med sine over 800 medlemmer Danmarks største døveforening. Nu er foreningen imidlertid kommet i alvorlige økonomiske problemer. I 2017 var der et underskud på 720.000 kr., og man estimerer et underskud på 1,4 mio. kr. i 2018. Døveforeningen har været nødt til at afvikle Tolkecentret 1866 og foreningens Cafe 17 og administrations personale. Endvidere vil det påvirke hele foreningens aktiviteter, blandt andet Cafe 17, Brohusklubben med flere. Vi var med til medlemsmøde mandag den 21. marts, hvor medlemmerne skulle drøfte foreningens fremtid.
Benjamin Backstage på Molslinjen:
Vi tager hul på en ny sæson af Benjamin Backstage. I serien tager Benjamin rundt på forskellige arbejdspladser, for at tilbyde sin arbejdskraft og for at vise at døve KAN arbejde. Denne gang skal han en tur til søs.
Dengang fra længe siden (2:7):
Måske kan du huske dit første kys? Vi skal endnu en gang en tur tilbage i tiden sammen med de seks personer, der fortæller historier fra deres barndom og ungdom. De har alle det til fælles at de ligger et sted mellem 67 og 91 år. Og denne gang skal det netop handle om det første kys.