Hele Tidens Tegn den 15. maj 2010
Sendt lørdag 15. maj 2010
Josefines svære rejse:
Med cochlear implant-operationerne er der sket en revolution, og der bliver færre og færre døve børn. Dette har konsekvenser for 6 årige Josefines sociale liv. Lige nu er Josefine den eneste døve i sin børnehave. Spørgsmålet er, om det overhovedet bliver muligt for hende at få venner og et socialt liv.
Sproghjørnet:
I sproghjørnet undrer Maja Toft sig over spillekort og deres tegn. Sprognørderne tager en snak om tegnsprogets grammatik. Og så skal vi have et indblik i tolke-dilemmaer og se hvor meget amerikansk tegnsprog vi forstår.
Divas Søde Tand:
Nu starter en serie, hvor Klavs Gerdes fremtryller vidunderlige kager og delikate desserter. Her ville en advarsel være på sin plads, fordi vi garanterer, at lækkerierne er sprængfyldt med kalorier. Her i første afsnit vil han lave en banankage ud fra en hemmelig opskrift.