Hele Tidens Tegn den 20. marts 2010
Sendt lørdag 20. marts 2010
Voksne CI-brugere:
De fleste anerkender, at man får størst udbytte af cochlear implant, hvis man bliver opereret i en så tidlig alder som mulig. Hvordan er det at blive opereret, hvis man har levet 20 år eller mere som døv? Vi skal nu møde tre personer, der har forskellige erfaringer med en CI-operation. Hvad synes de om det?
Sjælesorg:
Døveverdenen er lille og alle kender alle. Derfor kan det være svært for døve med ondt i livet at finde en udenforstående person, der vil lytte. Døves Kirke i København har taget initiativet til en samtalegruppe med fokus på sjælesorg. De kan tilmed tilbyde Danmarks første og eneste døve diakon som sjælesørger.
Must Have:
Siden lanceringen af Windows 7, er der solgt over 90 millioner kopier af styresystemet verden over. Nu ser vi på, hvorfor multitouch skærme hænger perfekt sammen med Windows 7.
Ny mig:
Endnu en person er kommet i kløerne på den dygtige stylist Silja Schmelling. Denne gang skal hun hjælpe en mand, der elsker at gå i golf-tøj, med et nyt image.
Mig og mit job:
Nu skal vi igen med på job, når vi besøger møbelsnedker Allan Sjøholm Hansen i Allerød. Han har et job, der kræver tålmodighed og sans for detaljen.
Ærligt Talt:
Vi viser et afsnit af serien Ærligt Talt, hvor der bliver talt lige ud af posen om alt mellem himmel og jord. Denne gang fortæller de medvirkende hvad ferie betyder for dem, og hvad deres bedste og værste ferieoplevelser er.