Hele Tidens Tegn den 24. maj 2014
Sendt lørdag 24. maj 2014
Dansk tegnsprog er anerkendt:
Tirsdag den 13. maj 2014 er en dag alle danske døve aldrig glemmer. Her anerkendte Folketinget dansk tegnsprog som et selvstændigt sprog. Dagen startede på Christiansborg, hvor politikerne skulle stemme om forslaget i folketingssalen.
Afterparty:
Stemningen efter anerkendelsen af dansk tegnsprog var meget høj, og Danske Døves Landsforbund og Dansk Sprognævn afholdt receptioner flere steder i landet. Vi var et smut forbi Døveforeningen 1866 og Døves Kirke i København.
Døveflimmer i Norge (2:3):
Herhjemme sender DR2 Tidens Tegn og Sign Up, og herudover tolkes flere nyhedsudsendelser og magasinprogrammer på Tegnsprogskanalen. Men hvilke tegnsprogstilbud findes der egentlig på TV i vores nabolande? Det har vi sat os for at undersøge. Se anden del af Døveflimmer i Norge.
Kristi Himmelfartsdag:
Lise Lotte Kjær fra Døves Kirke i København fortæller om den kirkelige højtid Kristi Himmelfartsdag.
Klavs’ blomster (11:18):
Klavs Gerdes har efterhånden været rundt i det meste af Danmark med favnen fuld af blomster og rosende ord. Denne gang har en seer lokket ham til Odense, hvor han bliver vidne til en meget rørende historie.
Husk at stemme ved europaparlamentsvalget:
Søndag den 25. maj er der valg til Europa-Parlamentet. I indslaget kan du blive klogere på valget og hvad det helt præcist er, vi skal stemme om. Valget bliver tegnsprogstolket på DR Ramasjang.