Hele Tidens Tegn den 29. august 2009
INFO   
Del video på Facebook
INFO   
Del på Facebook
Sendt lørdag 29. august 2009
Ny 50 kroner seddel:
Danmark skal have nye pengesedler, først med lancering af en ny 50 kroner seddel. Vi har mødt Karin Birgitte Lund, der har stået for den grafiske udsmykning af sedlerne. Og så spørger vi chefen for seddeltrykkeriet hvorfor det er nødvendigt med nye sedler og hvad det koster.

Særlig pensionsopsparing:
Den 1. juni blev flere millioner kroner frigivet til de danskere, der i perioden 1998-2003 har indbetalt 1% af deres løn til en særlig pensionsopsparing. Nu kan de få pengene udbetalt, og vi ser nærmere på hvad danskerne vil bruge dem på. Og hvorfor har regeringen valgt at udbetale pensionsopsparingen?

Opera på tegnsprog:
En finsk teatergruppe opførte et operastykke på tegnsprog. Men kan man overhovedet kombinere opera og tegnsprog? Vi fulgte parret Klaus og Ragna Huse, der ligesom mange andre døve to med bus til forestillingen i Vejle, for at få svar på det?

Rundvisning på Vestre Kirkegård:
DDL arrangerede i samarbejde med Center for Kirkegårde en rundvisning på Vestre Kirkegård,der er Danmarks største. Blandt andet besøger de stedet, hvor A. N. Schioldann ligger begravet. Det var ham, der var med til at oprette Døves Kirke og Døveforeningen af 1866 i Brohusgade.

Min motorcykel (1:6):
Ny serie, hvor medlemmer af Signriders fortæller om deres kærlighed til motorcykler. Vi lægger ud med den 67-årige folkepensionist Niels Peter Mundt.

Filmhjørnet:
Vi omtaler to film. Den biografaktuelle spanske film Brudte Favntag af Pedro Almodóvar. Og så omtaler vi DVD-udgaven af den danske film Lille soldat.

Go’døv Danmark:
Sidste afsnit af stafetten. Denne gang besøger vi Thomas Knapp i Horsens, der viser sin flotte nyopførte have frem.

Kort nyt:
Lukning af centerskole i Herning.
Sidste forberedelser til Deaflympics i Taiwan 2009.