Hele Tidens Tegn den 28. marts 2009
Sendt lørdag 28. marts 2009
Nyborgskolen sagsanmeldt:
For snart tre uger siden blev 6 elever bortvist fra Nyborgskolen efter hærværk og trusler. Nu er skolens forstander blevet anmeldt til Region Syddanmark for dårlig håndtering af situationen.
Tegnsprogsundervisning på Danish Crown:
På slagteriet Danish Crown i Horsens er to døve medarbejdere begyndt at lære deres kollegaer tegnsprog. Så nu er der for alvor kommet gang i snakken rundt om ved samlebåndene.
Klimakonkurrence:
Danmark er et af de lande i verden der udleder mest CO2 pr. indbygger. Det ska’ vi alle sammen gøre noget ved. Derfor har vi startet en klimakonkurrence, hvor du kan komme med dine gode tips til at spare på CO2’en eller komme med gode ideer til hvad du og vi andre kunne gøre. Selveste klima- og energiministeren er dommer. Bagefter besøger vi en mand der virkelig gør en forskel fordi han har valgt at bo i et hus med et lavt energiforbrug.
Kemi i hjemmet (5:6):
Tv, radio og computer er hvermandseje. Kun hver 5. dansker anser elektronik for noget der påvirker indeklimaet negativt, men der tager de fejl.
Danske Kroer – Langtved Færgekro:
Danmark har stolte traditioner når det gælder kroer. På Sjælland, tæt ved skov og strand, ligger den gamle og smukke Langtved Færgekro. Et sted der oser af historie.
Kort nyt:
En helt ny tegnsprogsportal er åbnet på DR.
Den finske opera The hunt of King Charles, der foregår på internationalt tegnsprog, bliver vist i Vejle Musikteater i maj i år.
Handicappede har ikke lige adgang til alle uddannelser her i Danmark. Det viser Center for Ligebehandling af Handicappedes årsrapport.
Go´døv Danmark:
Stafetten nået til Greve, syd for København. Vi skal hjem til Nezahat Taskin der bare er vild med at lave mad.
Kulturhjørnet:
I dagens kulturhjørne skal vi med til en særudstilling af kinesiske Qiu Anxiong på Arken.
Herefter skal vi en tur i Det kongelige Teater, for at se repremieren på balletten Don Quixote.
Til sidst anmelder vi spændingsromanen Kontrakt med Gud af den spanske forfatter Juan Gomez Jurado.