Sendt lørdag 13. maj 2017
I samarbejde med tysk døve-tv har vi lavet to programmer der hylder tegnsprog. I Tyskland har de programmet Sehen Statt Hören til døve. Sehen Statt Hören er tysk og betyder ’at se i stedet for at høre’. Vi har haft tysk døve-tv på besøg i Danmark og vi har selv været en tur dernede. Det samarbejde er der altså kommet to programmer ud af. I det første program som vi viser nu undersøger to unge værter tegnsprogets status i Danmark og Tyskland.
OBS! Havde du problemer med at forstå alt det internationale tegnsprog, så er der hjælp at hente. På vores hjemmeside har vi lagt en version af programmet oversat til dansk tegnsprog. God fornøjelse med det. I næste program går Benjamin og Georgina tilbage i tiden, for der skal det nemlig handle om tegnsprogets historie.