Julesjov 2018
INFO   
Del video på Facebook
INFO   
Del på Facebook
Sendt lørdag 22. december 2018
Hvis du ikke allerede er i julestemning, så kommer du det forhåbentligt her i årets sidste Tidens Tegn.
Vi er taget til Århus, hvor det oser af jul, og Caroline Seiler og Olivia Thyge Egeberg er taget op på toppen af stormagasinet Salling, hvorfra de kan se udover byen.
Dagens program kommer selvfølgelig til at handle meget om juletraditioner, mad og gaver, og vi har talt med en forskellige folk om hvad det er de godt kan li’ ved julen og hvad denne højtid betyder for dem.
Julen er også en travl tid, og en person der helt sikkert har nok at lave er julemanden. I løbet af én aften skal han nå at give gaver til alle verdens børn. Kan det overhovedet lade sig gøre? Vi har fået to professorer til at undersøge det for os.
Og så har vi fundet en julegave til jer i vores arkiv. Vi skal have et glædeligt gensyn med HC Andersens eventyr ’Den lille pige med svovlstikkerne’ i en optagelse fra 1984, og taler med en af de medvirkende.