Sendt lørdag 6. november 2021
Efter at NATO og de amerikanske tropper trak sig ud af Afghanistan efter 20 års tilstedeværelse i landet, så genovertog Taliban hurtigt magten. Hermed blev situationen for de afghanske kvinder med ét vendt på hovedet, og mange frygter, at de mister mange af de rettigheder de har opnået.
Nu skal vi møde Sadaf Mozafari, der er i slutningen af 20’erne. Hun er født i Afghanistan og kom til Danmark i 1999 som 7-årig. Hun er i dag gift med en afghansk mand, og er lige blevet mor til en pige. Vi mødte Sadaf en dag, hvor datteren blev passet, til en snak om situationen i Afghanistan og hvad hendes holdning til kvinder og ligestilling er.