Sendt lørdag 8. marts 2003
Så kom afgørelsen på Danske Døves Landforbunds klage til Folketingets Ombudsmand over manglende tolkning til tegnsprog af DRs og TV2s programmer. Både da der var terrorangreb på New York i 2001, hvor to fly fløj ind i World Trade Center i New York, samt ved seneste folketingsvalg. DDL mener også de to tv -kanaler overtræder folketingets beslutning om ligestilling af handikappede, men ombudsmanden vil ikke rejse en sag mod de to tv-kanaler. Hvad mener DDL om afgørelsen?
Viften har været til pressemøde, da ministeriet for videnskab, teknologi og udvikling fremlagde regeringens it-plan for handicappede kaldet "Handikap ingen hindring".
Sveriges døveforbund, SDR, oplever i øjeblikket en voldsom nedskæring i økonomisk tilskud fra staten. Vi har talt med SDRs sekretariatschef om konsekvenserne heraf. Viften har også besøgt døveforeningen i Malmø for at høre medlemmernes kommentarer til nedskæringerne.
KC - Center for tegnsprog og tegnstøttet kommunikation har produceret en musikvideo med 10 af de populære børnesange til børn. Viften har spurgt børnene fra Kastelsvejskolen i København og Centerskolen i Ballerup om hvad de synes om resultatet.