2002 - Viften 9
INFO   
Del video på Facebook
INFO   
Del på Facebook
Sendt lørdag 24. august 2002
Den første historie kommer fra Norge. Sidst i juni blev der afholdt nordisk tegnsprogskulturfestival i Norge. Vi var med og har lavet en reportage derfra. Du kan se højdepunkter fra forskellige arrangementer og udflugtstur. På festivalen holdt Markku Jokinen et foredrag om sprogligt folkemord. Det snakker vi med ham om, og stiller ham spørgsmålet: Hvad er tegnsprogskultur?
Dagens anden historie handler om patientklager. Hvis man er blevet fejlbehandlet i sundhedsvæsnet kan det godt betale sig at klage. Man klager til patientforsikringen, og er man uenig i deres afgørelse kan man anke til patientskadeankenævnet. I hver femte sag bliver afgørelserne ændret til patienternes fordel.
Vi slutter af med et interview med Hans Elgaard, der som den første dansker vandt sølv til verdensmesterskabet i golf for døve. Vi spørger ham om hvad den flotte 2. plads betyder for ham.