Hele Tidens Tegn den 13. april 2019
Sendt lørdag 13. april 2019
En besøgsven kan gøre en forskel:
Talin på 11 år rejste for cirka fem år siden fra Libanon sammen med sine forældre. I dag bor de i Jelling ved Vejle, og venter på svar om de kan få asyl i Danmark. Et par gange om måneden får Talin besøg af Rikke Them Mygind, der har meldt sig som frivillig besøgsven gennem DDL. Og de besøg gør en forskel og betyder meget for alle parter.
Interview med Brit Holm Andersen om Døve Asylansøgere:
Som vi fik at vide i indslaget bor Talin sammen med sine forældre i en lejlighed. Der bor også døve flygtninge i centre rundt om i Danmark. Brit Holm Andersen er projektleder på et DDL-projekt ,der har fokus fokus på døve asylansøgere. Vi har haft hende i studiet og spurgte blandt andet om hvor mange asylansøgere, der befinder sig i Danmark og har brug for en besøgsven.
Livets store spørgsmål:
Mange ting kan forandre en persons liv. For nogle er det krig og fattigdom. For andre er det kærlighed, ens helbred eller andre nære ting. I dette afsnit af ’Livets store spørgsmål’ ser vi nærmere på livsforandringer.