Hele Tidens Tegn den 29. oktober 2016
INFO   
Del video på Facebook
INFO   
Del på Facebook
Sendt lørdag 29. oktober 2016
Kontanthjælpsloftet:
Kontanthjælpsloftet trådte i kraft den 1. oktober i år, og rammer mange danskere. Nu skal vi møde Ann-Kristin Viken fra Odense, som for alvor har kunnet mærke kontanthjælpsloftet, fordi hun har svært ved at finde et job. En situation som Danske Døves Landsforbund kalder for uretfærdig.

Fisk, fred og frihed (2:3):
Har du et sted hvor du føler at du har ro, fri for pligter og ting du lige skal nå? Måske er det når du for eksempel går en tur i skoven eller langs stranden, at du kobler helt af. Vi skal endnu en gang med Kim Moesby en tur ind i hans frirum i serien Fisk, fred og frihed. Denne gang vil han fange en gedde.

Videnskab – fobier:
Nogle er bange for edderkopper og andre er bange for mørke. Denne gang skal vores videnskabsserie handle om fobier.

Halloween på Valdemar Slot:
På mandag den 31. oktober er det Halloween. Det er her vi laver uhyggelige græskarhoveder med lys i og klæder os ud som spøgelser, skeletter og andet skræmmende. Måske husker du sidste år, hvor vi var til gys på Valdemar Slot. Her fik vores vært et kæmpechok. Igen i år er vi taget på Valdemar Slot til deres Halloween-arrangement. Denne gang for at se hvad der egentligt sker bag kulisserne til Horrornights. Jens Luckenbach fik en særlig opgave, hvor han skulle finde sit indre monster frem.