2004 - Viften 1
INFO   
Del video på Facebook
INFO   
Del på Facebook
Sendt lørdag 7. februar 2004
Døvefilms præsenterer et nyt program her i 2004. Det kommer til at hedde Tidens Tegn og der er noget for alle aldre. Kim Moesby taler med Døvefilms leder Flemming Arentoft og programmedarbejder Nathalie Hein om de nye programmer.

Er der rod i Danske Døves Idrætsforbund, DDI? Vi ser på sagen, og stiller spørgsmålene: Hvorfor annoncerer DDI efter hørende bestyrelsesmedlemmer? Er der penge til at sende idrætsfolk til Deaflympics? Hvem får mest ud af de nye sponsor aftale? Er det DDI eller sponsorene?

Fire tegnsprogstolke dannede HandMade tilbage i 1999. De ville tolke teater, musik, poesi, stand-up med mere. Nu har to af dem skrevet en bog med titlen "Performancetolkning - når tegnsprogstolkning er en kunstart”. I bogen kommer de med deres erfaringer, men den er samtidig en opfordring til, at andre kaster sig over performancetolkning. Vi taler med bogens forfattere.