Hele Tidens Tegn den 23. september 2017
INFO   
Del video på Facebook
INFO   
Del på Facebook
Sendt lørdag 23. september 2017
Asger Bergmann om Døvefilms mulige lukning:
Inde på Christiansborg er finanslovsforhandlingerne gået i gang, og de næste mange uger skal politikerne blive enige om en masse ting lige fra sundhedsområdet til skattelettelser. Heriblandt Døvefilms fremtid. Vi har inviteret Asger Bergmann ind til en snak om sagen. Han er tidligere formand for Danske Døves Landsforbund og er ekspert i tegnsprog og tolkning og ved en masse om døvekultur. Vi tager en snak med ham om de konsekvenser det kan have for døve, hvis man lukker Døvefilm.

Døvekanon – værdi #6:
I vores serie, hvor vi forsøger at lave en døvekanon med 10 værdier, der samler og beskriver døve og døves kultur, er vi nu nået til værdi nummer 6. Og det er sammenhold.

Portræt af Mark Berry:
Mark Berry fra New Zealand kom til Danmark for 3 år siden som elev på Frontrunners på Castberggård. Frontrunners er et tilbud til unge døve og hørehæmmede fra hele verden, hvor de bliver undervist i blandt andet døvestudier, tegnsprog, ledelse og projektarbejde. For nogle vender det deres liv på hovedet. Det skete for Mark. Efter et år som elev på Frontrunners tilbød Castberggård ham et job som lærer for det næste hold Frontrunners. Et tilbud han ikke kunne afslå. I stedet for at rejse hjem, forlængede han opholdet.

For og imod kongehuset:
På det seneste har der meget fokus på det danske kongehus i forbindelse med prins Henriks udtalelse om, at han ikke vil begraves ved siden af Dronning Margrethe i Roskilde Domkirke, der ellers er normal procedure ifølge kongehusets tradition. Senere kom det frem, at Prins Henrik lider af demens, som kan påvirke hans væremåde og reaktionsmønstre. Den kongelige familie er ofte i medierne, og mange danskere følger interesserede med i deres liv og begivenheder. Hvorfor har vi overhovedet et kongehus i Danmark? Hvad bidrager det med? Og hvad er den kongelige families rolle i samfundet? Vi har inviteret to gæster til en snak om kongehuset. Én, der er for kongehuset og én, der er modstander af det.

23. september 2017