Hele Tidens Tegn den 9. september 2017
INFO   
Del video på Facebook
INFO   
Del på Facebook
Sendt lørdag 9. september 2017
Døvefilm er taget af finansloven:
Torsdag d. 31. august præsenterede regeringen sit forslag til finansloven 2018. I forslaget er der ikke afsat penge til Døvefilm i 2018 og de efterfølgende år, hvilket betyder, at Døvefilm kan blive tvunget til at lukke. Hvis ikke det skal ske og der fortsat skal laves tv til døve, så må politikerne finde penge andre steder. Her kommer et indslag om hele sagen, hvor vi blandt andet har talt med Danske Døves Landsforbund om løsningsmuligheder.

Tegnsprogsperformance på Bornholm:
For to uger siden blev der afholdt en event på det nordlige Bornholm ved Hammeren Fyr. Det var en blanding af musik, lydeffekter, grafik og danseperformance. Det specielle var, at arrangøren Helle Fuglsang havde inviteret skuespiller Ditte Gaarde til at optræde på tegnsprog.

Åndssvageforsorgen:
Vi kender mest Sprogø som den ø vi passerer, når vi krydser Storebæltsbroen. Men fra 1923 og frem til 1961 var Sprogø et sted, hvor man sendte ”åndssvage” og ”farlige” kvinder hen. Hvem var de her åndssvage kvinder, og hvorfor var de så farlige at de skulle isoleres? For at forstå det, skal vi tilbage i historien og se på, hvordan menneskesynet var dengang og hvad man gjorde med dem, der var lidt anderledes.

Døvekanon – værdi #5:
Døvekanon er vores forsøg på at lave en liste med 10 værdier, der beskriver døvesamfundet. Nu afslører vi værdi nummer 5 - døvekultur.

Rødtop fremfører ”Den grimme ælling”:
I indslaget Døvekanon talte panelet om Rødtops fremførelse af eventyret ”Den grimme ælling” som noget værdifuldt og betydningsfuldt for dem. Her viser vi Rødtops fortælling i et gammelt klip fra Viften 2005 som vi har fundet frem fra vores arkiv.